Weekendtur til Camotes Islands

Efter vores første uge her Compostela, hvor vi mest brugte tiden på at slappe af og falde til, besluttede vi at tage en weekendtur til Camotes Islands. Anne som var ud ved os siden torsdag tog med.
Camotes Islands er en øgruppe 2 timer med båd herfra, den består af 3 øer, hvor to af dem er forbundet med en bro og dem sidste er en lille ø, hvor der ikke rigtig er noget. Jeg havde læst godt om øerne men det var svært at finde ud af hvad man skulle forvente. Men jeg kan 100% slå fast at det overgik mine forventninger.
Efter 1½ time på en færge hvor man ikke har gjort noget ud af komfort, så man fik godt ond bagi, kunne vi begynde at se de hvide sandstrande og palmer som strækte sig langs kysten så langt øjet kunne se. Det var ved at gå op for os at paradiset var lige rundt om hjørnet. Vi ankom til havnen (hvis man altså kan kalde den det) den bestod af et skur og par boder,der holdt der masser af scotere og ville fragte os videre. Der er nemlig ikke biler på øen.

Vi hoppede bagpå, med Victor i rygsækken og blev fragtet gennem et ret flot lanskab. En lille smal asfaltvej hvor man møder en scotter i ny og næ, løb gemmen små landsbyer hvor husene stod på pæle og høns, børn og hunde og mennesker gemte sig i palmernes skygger.
Det gik ret hurtigt op for os hvor uberørt denne ø stadig er. Der er nogle resorter sprædt rundt omkring men de bliver mest benyttet af lokale som skal væk fra Cebu City for en weekend, og selvfølgelig ikke at forglemme hvide, ældre mænd som skal have en weekendtur med deres nye Filippino koner ( dem er der ikke få af).
Vi ankom til Santiago Bay resort som er bygget i forskellige nivuer på en skrænt, så den har den mest fantastisk udsigt over en hvid-palme-sandstrand. Vi stod noget tid og var ret betaget af denne udsigt og glædede os til at smide tingene og hoppe i det blå vand.
Det var en super god weekend hvor vi ikke fortog os ret meget andet end snorkle, bade, spise og slappe af, selv om der en en del ting at se såsom grotter og vandfald. Men det er jo ikke sidste gang vi kommer her, så vi har masser af tid til at se alt det andet. Desuden fik Victor en ”forventet” reaktion på hans vaccine mod røde hunde, mæslinger og fårsyge, så stakkels lille mand fik ret kraftigt udslæt og var ikke helt på toppen, derfor var vi bare på resortet og hyggede os. Det er gået helt i sig selv igen og jeg har min glade dreng igen. ;-)
Da vi skulle hjem fik vi vores regning for hele weekenden, den indeholdt både mad, overnatning, øl, frugt m.m. og vi havde ikke holdt os tilbage. Det blev den nette sum af 500 kr for os tre. Hehe Ja en plovmand kommer man ret langt for hernede. Det skal også tilføjes at det kostede ca. 60 kr pr mand at komme der over, det er både med transport herfra til færgen, sejlturen, og scoterturen.
Fed Weekend hmmm.

Compostella - vores nyt hjem

Saa har vi boet i Compostela en uge og er saa smaat ved at vaere paa plads. Compostela er en lille by 30 km fra Cebu City og straeker sig langs kystlinien. Der er et lokalt marked, 3 bager, masser boder med suspekt mad og mindre suspekte grillkyllinger.
Vi har bosat os paa WaterVieu beach Resort og har faaet to vaerelser hvor vi bruger den ene som koekken, legestue og stue og den anden som sovevaerelset. Det fungerer meget godt og i naeste uge rykker vi ovenpaa i en lejlighed som blive noget bedre. Resortet lever virkeligt op til sit navn, det ligger med haven og poolen lige til vandet, og det er rigtig skoent baade paa grund af den dejlige udsigt og ogsaa fordi det lufter dejligt om aftenen.
Der er dog flere myg her end der er i byen og det er et stort minus. Jeg har faaet mange stik, men heldigvis er de ikke saa interreseret i Victor. Jeg tror kun at jeg har set 2 myggestik paa ham.
Uheldigvis for os havde en stor flok studerende lejet tagrestaurenten i vores resort, hvilket betyder at vi ikke kan faa mad og i vores koekken er der kun facilliteter til at koge vand og vaske op. En af de piger som arbejder her har tilbudt at lave mad til os naar vi ikke gider at gaa ud og finde noget. Det koster mellem 15 og 20 kr for et maaltid og hun har intil videre overrasket os meget posetivt med hendes kogekunst.
Ulriks praktikplads er rigtig spaendende og mig og Victor er mere end velkommen til at komme med.
I torsdag var soerens kaereste Anne ude og besoege os og overnattede det var en super hyggelig dag og aften, og skoent at have besoeg. Stedet her baerer praeg af at turismen ikke er naaet her til endnu, og jeg tror vi er de eneste hvide her i byen. Folk tager det dog meget stille og roligt og man kan gaa i fred. Jeg tror vi kommer til at trives fint her.

I sidste weekend var vi ude paa Camotes Islands sammen med Anne, og det var en fed tur. Jeg har aldrig i mit liv set en smukkere og en saa uspoleret oe. Men det vil jeg fortalle mere om senere paa ugen naar jeg kommer paa igen.

Weekenden i Cebu City

Så har vi været her i Cebu city par dage og ved at kommer os over jetlag og kulturforskellen. Tiden er mest gået med at slappe af, hilse på nogle af de andre danskere og selvfølgelig shoppe, dog mest ting til Victor som vi ikke kunne have med hjemmefra.

Vi har også oplevet området lidt på egen hånd og fået snakket med de lokale. Det er enorm befriende at de alle tale engelsk og vil meget snakke og hjælpe. Man bliver helt overrasket hvor venlige og hjælpsomme Filippinerne er og endda uden at forlange noget tilgengæld.
Vi snakkede med en lille familie på vej til shopping centret i dag og man fik lidt indblik i der måde at leve på. det sjoveste er at alle har en hane bundet ude foran deres små huse. Det er de såkaldte kamphaner, og det går de meget op i. Vi måtte desværre ikke tage et billede af en mand som var ved at pleje sin hane fordi den skulle kæmpe på søndag. "bad luck" sagde han, og det kan vi da ikke have.
han fortalte at en kamp tager ca. 10 sec til et minut vor den ene af haner er så slået ihjel af den anden via et barberblad som de hæfter bagpå hanernes fod. Vinderen får fortjenesten af de penge der er satset og selvfølgelig den døde hane og koge suppe på :-). Det lyder noget barsk men er en oplevelse man ikke kan komme udenom her på Filippinerne.
Vi fik også at vide at vi var meget velkommen her og endnu engang synes man at disse mennesker virkelig er venlige.
I aften skal vi til velkomstfest med de andre danskere privat hos Flemming som bor her i Cebu by. Vi blive ca. 30, så det er en hel danskerkoloni. Vi kommer dog ikke til at have så meget med dem at gøre da vi flytter ud af byen i morgen og skal bo et sted 30 km nordpå ud til vandet.
Jeg glæder mig faktisk til at komme ud af byen. Den er larmende og lidt hektisk.
Ellers så er der tropisk vejr her på godt og ondt. Lige nu oplever vi det sidste af regnsæsonen og halen af en tyfon som er 800 km nord på ( de er ganske almindelige ) så det har været overskyet, lumret, 28 grader og regnfuldt. Det er ok så bliver vi da ikke branket med det samme. Tørsæsonen starter her i midten af februar, så det er nok det sidste vi mærker til det.
Victor ser ud til at hygge sig meget og nyder at der er tid til det hele her.
Jeg vil slutte for nu, for snart vågner Victor og hans far som lige ser ud til at nyde at sove middagslur sammen. Næste gang jeg skriver er vi bosat ved stranden og forhåbentligt

skinner solen også.

Ankomst til Filippinerne

Efter en diskussion om hvem der skulle lægge billeder ind og hvad der skulle stå i Ulriks blog, besluttede jeg at lave min egen. Der er også flere vinkler til denne tur.
Jeg skal have hverdagen til at fungere med Victor, mens vi selvfølgelig nyder livet. Så her kan I følge med i hvad vi fortager os både hverdag og weekend.

Vi tog af sted onsdag morgen med toget kl. 4.42 og vidste at vi havde en lang 24 times rejse foran os, med vores søn på 15 måneder. Dette ville være spændende at se hvordan han vil tage det og jeg frygtede for at sige det mildt det værste.

Men Victor tog det overraskende godt, han grinede den første gang vi skulle lette og sov gennem den anden gang. Til tider synes han dat det var lidt småkedeligt men det er da heller ikke noget at sige til. Generalt var han meget tryg og tålmodig og fik da også sovet af 2 omgange i hans lille kurv som vi fik udleveret.

Da vi landede i Cebu var jeg meget lettet og glad over at det var gået så fint.

Mit første indtryk af Cebu var meget positivt, vi har nu været her i døgn tid og folk her er virkelig søde og smilende. De er enorm glade for børn og derfor får Victor meget opmærksomhed som han nyder i fulde drag.

Han er også allerede kommet i rytme efter den lange tur, så der er vist ikke så meget at klage over. Lige nu bor vi i Cebu by i weekenden inden vi på søndag rykker længere nordpå til stranden og finder et fast sted at slå os ned. Vi glæder os til at komme ud af byen og indtil da kan vi gøre noget shopping i de enorme shoppingcentre de har her.