søndag den 15. marts 2009

Weekend tur til Bohol og Panglao Island


I tordags tog vi en hurtig-færge fra Cebu city ( 1 time og 45 min) til Bohol som er en stor ø der er ved at komme i rejsekatalogerne hjemme i Danmark. Derfra tog vi taxa over en bro til en mindre ø som hedder Panglao. Vi bookede os ind på Peters House på Alona Beach, som er et dykkecenter bygget af bambus og har 6 værelser i forskelige størrelser. Vi havde et simpelt værelse med en dobbleseng og en stor hæms med dobbelseng mere, hvor vi alle 5 kunne bo i. (Anne, Carina og os tre) Denne weekend skulle stå på udlukkende dykning og strand. Der er en del turister og meget flotte resorter på denne strand, men vi vil sige at vi boede bedst på dette lille sted. Det er enormt hyggeligt og venligt og det føles næste som om man bor hjemme ved nogen. Stedet ligger direkte på stranden så man om morgenen kan sidde på deres teresse og kigge over en hvid sandstrand mens man nyder en kop kaffe og morgenmad.


Hvis vi bare dykkede med dem, kunne vi bo her for 125 pesos (15kr) pr mand for en nat, og bruge pengene på at dykke i stedet.
Jeg tog på båd tur lørdag morgen sammen med Anne, mens Ulrik brugte dagen på stranden sammen med Victor. Jeg var lidt nervøs da jeg ikke har brugt mit dykkercertifikat siden jeg tog det i DK i okt. 06, men vi havde en fin intruktør Steve med, som sikrede mig at han nok skulle være lige i nærheden hele tiden.


Det var det fedeste jeg længe har prøvet. Vi sejlede ud til en lille ø Balicasag 6 km væk, som er et fredet sted hvor der hverken maa fiskes med dynamit eller andet, der er nemlig mange steder på Filippinerene som er ødelagt på grund af dynamit og overfiskeri. Jeg har aldrig i mit liv set saa mange fisk paa et sted og det var næsten som at blive sænket ned i et farverigt akvarie. Lige meget hvor du kiggede var der farvestrålende fiskestimmer og koraler. Vi dykkede ned langs koralerne og så rigtig meget forskelligt. Pludselig kom der en stimme af baracudaer, der var nok par hundrede og de dannede en kæmpe væg rundt om os. De tog en runde om os tre og forsvandt igen stille og roligt...... Wauuu.

Mit andet dyk, efter frokosten på båden, gik væsentligt bedre der havde jeg fået det hele genopfrisket og kunne meget bedre nyde det. Igen impornerende flot, hvor vi dykkede ned af en koralvæg der er ca. 50 m dyb. Vi var dog kun nede på max 22 m. Højdepunktet var helt sikkert en stor havskildpadde som svømmede ca. 10 m fra os. Ellers så jeg en moræne og den meget giftige fisk med lange pigge på ryggen, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Kl halv tre sejlede vi tilbage til stranden og jeg havde et stort smil på resten af dagen.
Ulrik var ude at dykke næste dag og så bla. To 1,5 m havslanger... puha.
Om aftenen sad i på restaurenter på stranden der har borde helt ned til vandkanten og spiste under stjernerne. Det var en rigtig fed og hyggelig weekend så vi har allerede booket værelser til næste weekend. Glæder mig allerede.
Victor har fået to kindtænder i sidste uge og var mærket af det en enkelt dag, ellers trives han storartet, og synes især det er spændende at være med på tur, da det godt kan være lidt kedeligt for ham at være herhjemme i hverdagene. Vi fik også at vide sidste uge at John og Inge kommer her ned den 24 april med ungerne og jeg glæder mig meget til at få besøg og vise dem rundt.




Hygge til jer alle derhjemme og et stort tillykke til John og Inge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar