tirsdag den 31. marts 2009

Malapascua Island



Efter en hel uge hjemme i Compostela, hvor det bla. andet blev til en shoppetur i Cebucity torsdag og en bytur for mig med pigerne fredag aften besluttede vi at tage på nye eventyr. Denne gang stod den på Malapascua Island som ligger helt på nordspidsen af Cebu øen. Det er dejligt nemt at komme rundt her, hvis man bare har lidt tålmodighed....nogle gange meget tålmodighed. Lige meget hvor du står og hvor du skal hen kan du altid bare gå udenfor din dør og vinke et transportmiddel ind. Vi stod ca. 10 min. foran vores ressort og så kom de såkaldte "nonstop" busser. Med et lille vink var vi på og kørte direkte små tre timer nordpå til man ikke kunne komme længere. Det er en ret smuk tur langs kysten og derefter op i bjergene hvor der er meget smukt og grønt. Vejen blev dog dårligere og dårlige jo længere nordpå vi kom, men alt i alt var det en ok behalig tur.

Da vi ankom til Maya havn fik vi "selvfølgelig" at vide at færgen var lige gået og der ville gå læææænge før den næste kom, men vi kunne betale en lokal fisker 1300 ( 150 kr.) pesos for at sejle os over. Det grinte vi lidt af og sagde at vi havde masser af tid og ville derfor vente. Efter 15 min hvor han kom flere gange og forhandlede prisen var vi på 100 pesos ( 12 kr) og var klar til at sejle. Hahaha ja vi kender efterhånden de div tricks.

Malapascua er en mærkelig ø. Man ankommer til en lokal fisker strand og bliver smidt af i vandkanten, derefter skal man krydse øen på fod da der ikke er hverken veje eller biler. Dog så vi par knallerter som drønner rundt på de sandblæste stien.

Øen er i alt 1 km bred og 3 lang så der var ikke lang til der hvor vi skulle bo. Det er meget lokalt og man går gennem en lille landsby og kommer så til Bounty Beach hvor der er bygget ressorts og boungalows helt ned til vandkanten. Vi boede i en lille hytte på første parket og havde en terrase hvor vi kunne sidde og nyde udsigten.
Der er ikke rigtigt noget at se på øen, og alt ialt er det et ret kedeligt sted. De lokale stræber efter at overleve på turismen men der er desvære ikke mange turister. De fleste steder sad man på halvtomme restaurenter og ressorts stod halv tomme. Det var svært at vurdere om dette var beggyndelsen på turismen eller om Malapascua nogen sinde bliver til mere end en lokal fisker ø, hvilket helt sikkert også har sin charme.
Dog hvis man er dykker, så er det et fedt sted. De har her de berømte Treasher Sharks og Devil Rays ( store rokker) Desuden er der en del små øer som er fredet man kan sejle ud til og dykke.
Jeg var ude at morgen dykke efter disse hajer og rokker. Stod op kl 4.45 da det stadig var mørkt og sejlede ud og hoppede i da solen stod op. Nede på 22 m. er der en sunken ø som de kommer op på om morgenen og svømmer rundt. Jeg så en stor Devil rokke som var ca 1-2 m over mig. Jeg er helt pjattet med dem og synes at det er det smukkeste. 5 min senere kom der en stime på 5-6 stykker der svømmede forbi os. Totalt fedt, så jeg blev ret forkælet. Ulrik var dog heldig at se en af hajerne på hans dyk og to rokker. Vi var tilbage på land kl 7.30 og var klar på noget morgenmad. Det var en fed oplevelse at dykke om morgenen og få en solopgang med....

Eller fortog vi os ikke det store, og var ret uheldige med vejret da det regnede begge eftermiddage og besluttede derfor at tage hjem en dag før det planlagte.
Victor er bare en guldklump når vi er på tur, han har ikke noget mod at sidde på skød og kigge ud af vinduet selv om det tager 3 timer. Hvis det bliver for kedeligt tager han sig bare en lur. Hehe. Jeg er meget overrrasket over hvor tålmodig han er når vi rejser, og det er jo også kodeordet her på Filippinerne.
En sjov ting er at de har ingen begreb om tid, når kan kigger en Fillipinos ur kan man næsten være sikker på at det går forkert. Det er meget mærkeligt at ingenting går med sikkerhed til tiden her, og hvis det gør det bliver man virkelig dejligt overrasket. Men hvis man bare har affundet sig med dette og tage tingene med den samme ro som dem, så går det hele meget nemmere.
En god skik her på Filippinerne: En god gæst kommer altid en halv time forsent.....

1 kommentar:

  1. Hej

    Flotte billeder af min ø, Malapascua =) Hvis du har lyst til at dele nogle af dine billeder eller måske fortælle lidt om hvor du boede osv. er du velkommen til at gøre det på www.gotomalapascua.com, som er en hjemmeside for øen jeg har lavet. Mht. udviklingen så tror jeg det du så var begyndelsen, der er allerede sket meget på det ene år! Det er spændende men også lidt trist.

    SvarSlet