Malapascua Island

Efter en hel uge hjemme i Compostela, hvor det bla. andet blev til en shoppetur i Cebucity torsdag og en bytur for mig med pigerne fredag aften besluttede vi at tage på nye eventyr. Denne gang stod den på Malapascua Island som ligger helt på nordspidsen af Cebu øen. Det er dejligt nemt at komme rundt her, hvis man bare har lidt tålmodighed....nogle gange meget tålmodighed. Lige meget hvor du står og hvor du skal hen kan du altid bare gå udenfor din dør og vinke et transportmiddel ind. Vi stod ca. 10 min. foran vores ressort og så kom de såkaldte "nonstop" busser. Med et lille vink var vi på og kørte direkte små tre timer nordpå til man ikke kunne komme længere. Det er en ret smuk tur langs kysten og derefter op i bjergene hvor der er meget smukt og grønt. Vejen blev dog dårligere og dårlige jo længere nordpå vi kom, men alt i alt var det en ok behalig tur.

Da vi ankom til Maya havn fik vi "selvfølgelig" at vide at færgen var lige gået og der ville gå læææænge før den næste kom, men vi kunne betale en lokal fisker 1300 ( 150 kr.) pesos for at sejle os over. Det grinte vi lidt af og sagde at vi havde masser af tid og ville derfor vente. Efter 15 min hvor han kom flere gange og forhandlede prisen var vi på 100 pesos ( 12 kr) og var klar til at sejle. Hahaha ja vi kender efterhånden de div tricks.

Malapascua er en mærkelig ø. Man ankommer til en lokal fisker strand og bliver smidt af i vandkanten, derefter skal man krydse øen på fod da der ikke er hverken veje eller biler. Dog så vi par knallerter som drønner rundt på de sandblæste stien.

Øen er i alt 1 km bred og 3 lang så der var ikke lang til der hvor vi skulle bo. Det er meget lokalt og man går gennem en lille landsby og kommer så til Bounty Beach hvor der er bygget ressorts og boungalows helt ned til vandkanten. Vi boede i en lille hytte på første parket og havde en terrase hvor vi kunne sidde og nyde udsigten.
Der er ikke rigtigt noget at se på øen, og alt ialt er det et ret kedeligt sted. De lokale stræber efter at overleve på turismen men der er desvære ikke mange turister. De fleste steder sad man på halvtomme restaurenter og ressorts stod halv tomme. Det var svært at vurdere om dette var beggyndelsen på turismen eller om Malapascua nogen sinde bliver til mere end en lokal fisker ø, hvilket helt sikkert også har sin charme.

Dog hvis man er dykker, så er det et fedt sted. De har her de berømte Treasher Sharks og Devil Rays ( store rokker) Desuden er der en del små øer som er fredet man kan sejle ud til og dykke.
Jeg var ude at morgen dykke efter disse hajer og rokker. Stod op kl 4.45 da det stadig var mørkt og sejlede ud og hoppede i da solen stod op. Nede på 22 m. er der en sunken ø som de kommer op på om morgenen og svømmer rundt. Jeg så en stor Devil rokke som var ca 1-2 m over mig. Jeg er helt pjattet med dem og synes at det er det smukkeste. 5 min senere kom der en stime på 5-6 stykker der svømmede forbi os. Totalt fedt, så jeg blev ret forkælet. Ulrik var dog heldig at se en af hajerne på hans dyk og to rokker. Vi var tilbage på land kl 7.30 og var klar på noget morgenmad. Det var en fed oplevelse at dykke om morgenen og få en solopgang med....

Eller fortog vi os ikke det store, og var ret uheldige med vejret da det regnede begge eftermiddage og besluttede derfor at tage hjem en dag før det planlagte.
Victor er bare en guldklump når vi er på tur, han har ikke noget mod at sidde på skød og kigge ud af vinduet selv om det tager 3 timer. Hvis det bliver for kedeligt tager han sig bare en lur. Hehe. Jeg er meget overrrasket over hvor tålmodig han er når vi rejser, og det er jo også kodeordet her på Filippinerne.
En sjov ting er at de har ingen begreb om tid, når kan kigger en Fillipinos ur kan man næsten være sikker på at det går forkert. Det er meget mærkeligt at ingenting går med sikkerhed til tiden her, og hvis det gør det bliver man virkelig dejligt overrasket. Men hvis man bare har affundet sig med dette og tage tingene med den samme ro som dem, så går det hele meget nemmere.

En god skik her på Filippinerne: En god gæst kommer altid en halv time forsent.....

Endnu en uge er gaaet

Der er sket meget siden sidste uge, Victor er begyndt at gå og er over det hele nu. Han er rigtig stolt og tilfreds. I Onsdags tog vi ind til Cebu by med en jeepney som er et lokalt transport middel der er et kryds mellem en jeep og lastbil. Man hopper ind i en overdækket lade og for et danske kr kan man blive fragtet de 30 km som der er ind til byen. Afhængig af trafikken og hvor mange folk der er på kan det tage alt fra 35 min til en time. Der er ikke begrænsninger på hvor mange folk han må tage med og nogle gange er de proppet. Folk er heldigvis meget gode til at give plads især når man har et barn med. I byen fik vi shoppet og spiste på en sushi restaurant inden hoppede på en jeepney mod Compostela igen.

Jeg kan godt mærke at det er noget helt andet at være her nu end da vi kom. Vi har vendet os til folk stirrer og synes at man er interessant fordi man er hvid og tager billeder af en i skjul med deres mobiltelefoner, hehe. Folk her i Compostela har også vendet sig til at vi kommer på markedet og handler og vi er ikke den stor sensation mere, selv om jeg stadig får en lang hale af unger der følger med hele vejen rundt. Når jeg standser ved en bod for at købe frugt og grønt sætter de sig på hug rund om Victor i hans klapvogn og kigger og vinker til ham. Heldigvis synes Victor at det er sjovt med alle de interesserede børn og smiler og vinker tilbage. Det er helt sikkert blevet til en afslappet hverdag og jeg nyder at være her.

I torsdags besluttede vi at tage på weekendtur til Alona Beach på Panglao Island. Vi er blevet ret vilde med det sted. Det er en super god blanding af lidt af det vestlige og øliv uden at det er for overtrådt og ødelagt af turismen. Det var fedt at komme tilbage til Peters House igen og kende de folk der bor og arbejder der. Pigerne fra Ulriks klasse tog også med og vi havde en super lækker weekend, med dykning, massage på stranden og alt for meget sol.

Jeg tog mit første natdyk og det var en meget specielt oplevelse at være under vand i mørke, kun med en lygte i hånden, og til tider føltes det som om man var i rummet. Om lørdagen var vi på bådtur hvor jeg også tog et dyk, men synes at der var for meget strøm og at hele tiden skulle kæmpe med at holde mig til de andre. Jeg besluttede derfor at springe over det andet dyk og nød solen og pigernes selskab på dækket.

Jeg er også gået igang med at planlægge vores rejse når Ulrik er færdig med at arbejde den 16 maj. Vi har opdaget at det er meget billigt at flyve indriges så det tror jeg vi kommer til at benytte os en del af. Det er dejligt nemt når man rejser videre med Victor. Jeg har lige købt flybilletter til op nord på hvor vi bla. Skal se vulkan og svømme med hvalhajer. Vi betalt ca. 400 danske kr for billetter til os alle tre, så det kan næsten ikke betale sig at bruge to dages rejsetid på at komme derop og spare måske 150 kr. Jeg glæder mig allerede til at se mere af Filippinerne som lige i øjeblikket er blevet til min ynglings rejsedestination.

Alt for nu, håber at foråret er kommet til DK. Det er jo den bedste årstid og den kommer jeg nok til at savne lidt.

Katka.

Weekend tur til Bohol og Panglao Island

I tordags tog vi en hurtig-færge fra Cebu city ( 1 time og 45 min) til Bohol som er en stor ø der er ved at komme i rejsekatalogerne hjemme i Danmark. Derfra tog vi taxa over en bro til en mindre ø som hedder Panglao. Vi bookede os ind på Peters House på Alona Beach, som er et dykkecenter bygget af bambus og har 6 værelser i forskelige størrelser. Vi havde et simpelt værelse med en dobbleseng og en stor hæms med dobbelseng mere, hvor vi alle 5 kunne bo i. (Anne, Carina og os tre) Denne weekend skulle stå på udlukkende dykning og strand. Der er en del turister og meget flotte resorter på denne strand, men vi vil sige at vi boede bedst på dette lille sted. Det er enormt hyggeligt og venligt og det føles næste som om man bor hjemme ved nogen. Stedet ligger direkte på stranden så man om morgenen kan sidde på deres teresse og kigge over en hvid sandstrand mens man nyder en kop kaffe og morgenmad.

Hvis vi bare dykkede med dem, kunne vi bo her for 125 pesos (15kr) pr mand for en nat, og bruge pengene på at dykke i stedet.
Jeg tog på båd tur lørdag morgen sammen med Anne, mens Ulrik brugte dagen på stranden sammen med Victor. Jeg var lidt nervøs da jeg ikke har brugt mit dykkercertifikat siden jeg tog det i DK i okt. 06, men vi havde en fin intruktør Steve med, som sikrede mig at han nok skulle være lige i nærheden hele tiden.

Det var det fedeste jeg længe har prøvet. Vi sejlede ud til en lille ø Balicasag 6 km væk, som er et fredet sted hvor der hverken maa fiskes med dynamit eller andet, der er nemlig mange steder på Filippinerene som er ødelagt på grund af dynamit og overfiskeri. Jeg har aldrig i mit liv set saa mange fisk paa et sted og det var næsten som at blive sænket ned i et farverigt akvarie. Lige meget hvor du kiggede var der farvestrålende fiskestimmer og koraler. Vi dykkede ned langs koralerne og så rigtig meget forskelligt. Pludselig kom der en stimme af baracudaer, der var nok par hundrede og de dannede en kæmpe væg rundt om os. De tog en runde om os tre og forsvandt igen stille og roligt...... Wauuu.

Mit andet dyk, efter frokosten på båden, gik væsentligt bedre der havde jeg fået det hele genopfrisket og kunne meget bedre nyde det. Igen impornerende flot, hvor vi dykkede ned af en koralvæg der er ca. 50 m dyb. Vi var dog kun nede på max 22 m. Højdepunktet var helt sikkert en stor havskildpadde som svømmede ca. 10 m fra os. Ellers så jeg en moræne og den meget giftige fisk med lange pigge på ryggen, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Kl halv tre sejlede vi tilbage til stranden og jeg havde et stort smil på resten af dagen.

Ulrik var ude at dykke næste dag og så bla. To 1,5 m havslanger... puha.
Om aftenen sad i på restaurenter på stranden der har borde helt ned til vandkanten og spiste under stjernerne. Det var en rigtig fed og hyggelig weekend så vi har allerede booket værelser til næste weekend. Glæder mig allerede.

Victor har fået to kindtænder i sidste uge og var mærket af det en enkelt dag, ellers trives han storartet, og synes især det er spændende at være med på tur, da det godt kan være lidt kedeligt for ham at være herhjemme i hverdagene. Vi fik også at vide sidste uge at John og Inge kommer her ned den 24 april med ungerne og jeg glæder mig meget til at få besøg og vise dem rundt.

Hygge til jer alle derhjemme og et stort tillykke til John og Inge.

Paa tur med Father Non og Sister Angela

Tiden går og vi har snart været afsted en måned, det er gået vildt hurtigt, men på den anden side synes man man har været her længere tid. Vi er kommet ind i hverdagens rutiner og har efetrhånden fundet ud hvordan tingene kører her. Sommeren er også kommet over os og det bliver efterhånden meget varmt og man skal i hvertfald holde sig fra middagssolen. Victor er kommet ind i en rytme hvor han sover både om formiddagen og får sig en lille lur eftermiddag også, det er nok varmen der gør at man bliver mere træt og jeg får mig da også en lur i ny og næ.

I onsdags var vi på tur med Ulriks arbejde, de spurgte om vi ikke havde lyst til at køre med syd på cebu øen, op i bjergene fordi Father Non skulle holde en messe et meget helligt sted. Det er en pilgrim kirke op i bjergene hvor man efter sigende har set at Holy Mary, som der er en statue af, har fældet tårer. Dette skulle tages meget alvorligt da vi jo var afsted med en præst og en nonne.

Vi kørte 2 timer fra Cebu af ned syd på lang kysten, og så et kort stykke op i bjergene, det var en ret flot tur hvor Victor fik sig en lur hele vejen der ned. Der vi ankom til kirken skulle vi lige et stykke længere op i bjergene for at hente 4 nonner, der bor isoleret i et hus, hvor de beder hele dagen lang og er ret selvforsynet. Efter det var vi i kirken hvor Father non holdt en messe og vi var selfølgelig også oppe og ”hilse” på Holy Mary. Det var et smukt sted med en rigtig flot udsigt.

Father Non og Sister Angela er virkelig nogle dejlige mennesker som vier deres liv til at hjælpe de fattige og det er en posetiv oplevelse at være på tur med dem. Father Non har en skøn form for humor og man kan ikke andet at holde rigtig meget af ham. Sister Angela er helt pjattet med Victor og hvis det er op til hende skulle vi komme på farmen hver dag så hun lige kunne se ham. Victor var dog ikke så begejsret for hende i starten, det er nok fordi hun er så ivrig og fordi hun går klædt i nonnetøj, men nu er han glad for hende og hun kan godt for lov til at hode ham.

Torsdag tog vi ind til Ceu City for at forlænge vores visum. Vi mødtes med pigerne som bor inde i byen og Anne og Carina tog med hjem til os for at holde weekend. Stine og Louise som også går i Ulriks klasse kom fredag efter arbejdet. Ulrik holdt Fødselsdagsfest –poolparty lørdag, hvor han inviterede de andre danskere herud. Vi var 25 stykker og det var en rigtig hyggeligt dag ved poolen og en festligt aften med super god mad og godt selskab.

Ulriks Fødselsdag 27 febuar 09

Endnu en uge er gået, og denne weekend har vi besluttet os at blive hjemme og gøre det vi er bedst til, menlig ingenting hehe. Pigerne skulle til Camotes igen, men vi havde egentlig mest lyst til en familie weekend, hvor vi vil forkæle os selv med at tage til det dyreste resort her i nærheden og fejre Ulriks fødselsdag.

Ulrik er ikke den eneste der har fødselsdag her hjemme, vores vildmis har lagt 4 killinger her til morgen i høet, i et krybespil, mellem jesus og maria. Hehe. Så helt arbejdsløs bliver jeg ikke hernede, nu er det min mission at få fodret den grimme og tynde vildkat op med nogle rester.
Vi tog til El Salvador som resortet hedder om eftermiddagen så vi kunne nyde deres lækre faciliteter og efterfølgende spise godt mad med alt hvad der hører sig til. Det er et super lækkert sted med en stor åben restaurent så man kan kigge ud over havet.

Om eftermiddagen inden vi kastede os i poolen nød vi lige en øl og Victor fik en icethe, som han i øvrigt elsker ( de smager også rigtig godt her i varmen) og selfølgelig mango skåret ud i tern. Til aftensmad fik vi både store rejer, forårsruller, karrykylling, fiskefingre og en flaske vin. Det er var en super hyggelig eftermiddag og aften hvor vi følte os lidt som konger. Det blev heller ikke dårligere af at vi betalte 200,- tilsammen for alle disse herligheder.

Da vi skulle hjem hoppede vi på en mototricykle, som er en slags motocykkel der er udbygget med en kabine som man som passager kan sidde i. Man kan snilt sidde os 3 i den, og vi har også set 6 mennesker i den, men så er den også læsset. De er et overraskende behaligt transportmiddel som heldigvis ikke kan køre alt for hurtigt, og som vi benytter når vi ikke skal alt for langt. Victor synes at det er smader sjovt at sidde mellem mor og far og få lidt vind i håret.

Ellers er der ikke sket det helt store denne weekend, vi tager til Danao i eftermiddag når Victor vågner for at handle bleer og lidt til køleren. Måske bliver det også til en tur i poolen.
Alt for nu. Knus Katka.