lørdag den 23. maj 2009

Turen til Donsol og Legaspi



Efter afrejse fra Compostela tog vi et fly 1 times tid nordpå til en lille by der hedder Legaspi, derfra var der en times kørsel til Donsol.
I 1996 opdagede man at der var stor koncentration af hvalhajer ved kysten af Donsol, dette skyldes at vandet her er fuld af planton som hvalhajerne lever af. I samme øjeblik opdagede man også at hvis man ikke satte ind i mod fiskeri af verdens største fisk, ville der ikke gå mange år før der ikke var flere. De lokale fiskere slagtede hvalhajerne på stribe og det meget efterspurgte kød indbragte den en god levevis. Man kan godt forstå fiskerne da de skal overleve og fodre deres tit meget store familier, men hvalhajerne yngler meget langsomt, da de først er kønsmodne når de er 30 år, og lægger æg kun med nogen års mellemrum.

Derfor blev det hurtigt an truet art. Det er svært at forbyde fisker at fiske i et land som dette, da det er spørgsmål om overlevelse. Derfor stiftede man en ordning hvor man udnytter ”stakkels” turister som os, der gerne vil opleve disse kæmper på nært hold. Organisationen beskytter hvalhajerne ved at hyre fiskerne og deres både til at selje os ud på vand og ”jagte ” disse fisk. Fortjeneste deler alle fiskerne så derefter imellem sig. Det ser ud til virke og fiskerene er meget interesseret i at hvalhajen er der og trives, for det betyder tilfredse kunder som giver flere kunder.
Maj er slutnigen på sæsonen får at se dem i dette område, så det var lidt af et sats at tage herhen. Dagen vi ankom havde de kun set en haj, og det var de ca. 10 både om.
Vi stod dog op fulde af forventninger om at se hvalhajer.Efter at have arrangeret en barnepige til Victor på vores resort gik vi ned til hvalhajcenteret får at arrangere en båd til os.
Vi kom ud på vand og allerede 5 minutter efter siger vores spotter at vi skal tage snorklinggear på da de har spottet en...Jeg var bare 100% klar på kanten af båden da han sagde at vi skulle hoppe i....men hvor den var kunne jeg overhovedet ikke se. Vi svømmede nogle meter fra båden og jeg blev ved med at kigge forventningsfuld ned i dybet og kunne ikke se noget haj. Vores guide hev mig i armen og pegede frem direkte foran mig....Der kom den så!!! Den kæmpe store plettede haj kom direkte imod mig med åben mund, ikke fordi den ville æde mig men fordi det er sådan de spiser og filtrere vand for at for plankton. Den svømmede lige 2 meter under mig, og det virkede helt unaturligt at være så tæt på denne 8 meter lang haj. Jeg vendte mig om svømmede alt det jeg kunne for at følge med, nogle gange dykkede jeg ned for at se den ordentlig, lad mig sige det på den måde, jeg kunne have rørt den hvis jeg ville, hvilket man selvfølgelig ikke gør!!!
Efter et minut forsvandt den så ned i dybet igen, og vi kunne kravle op på båden og sejle videre for at finde flere. Vi var på vandet i 4 timer og var i vandet i alt 5 gange hvor 4 af dem jeg så rigtig godt. Det var en super fed oplevelse og vi følte os meget heldige over at have se dem så meget.
Dagen efter så de ikke nogen.


Så var det også tid til afgang og næste stop var Boracay. Vi skulle flyve fra Legaspi som nok har verdens mindste lufthavn. Der holder ikke nogen fly og venter, flyene kommer og sætter folk af og tager nye på og flyver videre. Lufhavnen ligger også for foden af vulkanen Mayon som er 2500 m høj, og stadig aktiv. Den var i udbud for 5 år siden og det gik ikke stille for sig. Vi fik vores chaufør til at køre os en lille tur ud til et godt udsigtspunkt hvor vi kunne tage nogle billeder af Mayon. Vi var så heldige at det var skyfrit ( da det der allerede er regnsæson) så tog nogle fantastiske billeder af den.

Nu sidder jeg på stranden på Boracay og skriver dette. Der er bare for lækkert her!!! Men det må jeg gøre jer misunderlige med en anden gang.

Katka

onsdag den 20. maj 2009

Farvel til Compostela




Så har vi efter 3 måneder her, forladt Compostela og skal rejse videre rund med rygsæk i 3 uger. Det var sørgmodigt at sige farvel på Ulrik arbejde, ungerne havde lavet farvel-underholdning til os. Victor elsker at være på Ulriks arbejde, dels pga. alle hundehvalpene mens mest pga alle ungerne som har snoer rundt om sin lillefinger. De leger med ham og varter ham op som om han en lille konge. Det er tydeligt nu at han er klar til at lege med andre børn og udnytter hver chance han får, når vi møder nogen. Han er ikke længere den forsigtig lille dreng som da vi kom hertil, han fiser rundt efter alle børnene og har ingen frygt i livet....


Det var dog også dejligt at komme videre fra vores lille hjem i Compostela hvor tiden til sidst gik meget langsomt. Den sidste uge havde vi Anne og Carina boende og det var hyggeligt med lidt selskab i Compostela. For logien havde pigerne lovet at passe Victor en dag og aften så det fik vi også benyttet os af. Ulrik og jeg tog ind til Cebu city om eftermiddagen og var ude at kigge butikker og drikke kaffe, og om aftenen skulle vi så ud at spise i toppen af den højeste bygning her på Fili, men det var ikke det eneste vi skulle deroppe....

Oppe i toppen, nærmere 40 etager oppe har de en karusel der drønner rundt, mens den tipper dig ud over kanten. De har også Skywalk som er en rampe der går rundt om hele højhuset, par meter fra muren og uden gelænder eller noget at holde fast i!!!!! Og for at det ikke skal være løgn så er stykker af denne rampe lavet af gas, så man kan se 40 etager ned når man går på den....
Ulrik var overbevist om af vi skulle prøve denne skywalk, men da jeg har højdeskræk tvivlede jeg på at ti vilde heste ville få mig derud og blafre i vinden.....Så jeg sagde forsigtig , jaja lad os se på det....

Hvordan det så pludseligt skete at jeg var iført en keddeldragt og seler aner jeg ikke, men jeg var på vej ud til mit største marridt. Vi blev lukket ind på denne rampe mens jeg med tårer i øjnene seriøst stod fast på at jeg ikke kunne gør det. Men vores guide var en god overtaler og fik mig ud mod at jeg holdt fast i ham til at starte med. Jeg har aldrig før været så bange i mit liv, og velvidende at dette var selvforskyldt, syntes jeg bare at dette var en rigtig dum ide. Pludselig syntes fotoraffen at Ulle og jeg skulle poserer, der vrissede jeg bestemt mellem tænderne at det skulle jeg satme ikke og stod bare der som en stiv pind og koncentrerede mig om at ikke at panikke. Ulrik blev dog fotografferet med det ene ben ud over kanten og siddende på kanten, hvilket jeg ikke så noget af da jeg ikke turde at kigge på det..
Jeg klarede dog turen rundt, men uden at kigge ned en eneste gang og kun ved at kigge frem og prøve på at nyde udsigten. Nu når jeg tænker på det kan je stadig blive helt dårlig, det er bare et bevis på at nogle gange skal man ikke prøve at overvinde sin frygt...hihi


Farvel Compostela og Hallo til nye og fede oplevelser.

tirsdag den 12. maj 2009

Besøg fra Danmark





De sidste to uger har vi haft besøg af John, Inge og ungerne Claudia og Lukas. Det har været 2 dejlige uger hvor vi haft mulighed for at vise dem lidt af Filippinerne. Det var vildt fedt at have besøg af nogle venner fra Dk og blive opdateret på hvad der er sket og hvad der ikke er sket der hjemme.
Det var sjovt at høre deres reaktioner på forskellige ting her på Fili. Efter 3 måneder er man blevet vant til de forskelle der er i hverdagene og man tænker ikke videre over det. Varmen er selvfølgelig en dem...og den tager noget tid at vende sig til. Jeg kunne ihvertfald se at de led noget mere i varmen end vi gør, men de var også uheldige at ramme en af de varmeste dage i Cebu i denne sommer, fordi der var en tyfon på vej.
Tyfonen gik vi næsten fri for,vi havde par dage hvor det var overkyet og der var nogle rengskyl, men ellers var vi ret heldige at den nåede at stilne af før den nåede Cebu. Det ville være ærgeligt at skulle sidde indenfor, når de nu var kommet for at blive brune.
Og så var der selvfølgelig maden....Jeg tror ikke de blev imporneret af det Filippinske køkken hvilket er også en af grundene til Ulrik og jeg begge har tabt omkring 5 kg. Maden her er ikke noget at råbe hurra for og portionerne er ikke store. Men når vi kom ud de mere turistede steder kunne de jo uden besvær vælge mellem vestlige retter på restaurenterne og blive mætte.

Ud over maden og varmen så det ud som om de virkellig nød deres tur her til. Vi fik dem vist nogle gode steder, såsom Moalboal hvor de fik snorklet mellem koraler og masser af fisk, badet i vandfald og fik slappet af ved poolen. Vi tog også til Alona Beach som nok er en af ynglingstederne her omkring Cebu. Vi boede ned til den hvide sanstrand med palmer, i nogle ret sparsomme hytter, men når omgivelserne er lækre så skal man jo ikke være i hytterne. Der fra tog vi også en tur til de berømte Chokolate Hills,hvilket var en rigtig flot tur. Der er en fantastisk udsigt over disse naturskabte bakker som blev dannet for 2 millioner år siden under havet. De består at koraler og muslinget og der er vist omkring 1300 af dem . Alt land mellem dem er fladt så de ligner nogle meget gigantiske myretuer som skyder op over det hele.

Vi på vej ud til dem så vi de meget sjældne Tarsier, som er nogle meget små aber der kun lever på Bohol ø. De var godt nok også søde......
Det var ret trist da John og Inge forlod os igen, og det gik pludseligt op for en hvor meget man er begyndt at savne DK. Nu har vi også været her i 3 måneder og man er begyndt at glæde sig til at man skal hjem til Dansk mad, vandhane med drikkevand, rimmelige varmegrader, ingen videoke, ens lejlighed, Netto som har alt hvad hjertet begær og selvfølgeligt alle ens venner og familie.
Vi har 1 uge tilbage her i Compostela inden vi pakker alt sammen og rejser rundt i næsten 4 uger. Det bliver en laaang uge, da jeg ser meget frem til at det nye vi skal opleve. Vi flyver søndag den 17 til Legaspi hvofra vi skal ud til en lille fiskerby Donsol, hvor vendens største fisk holder til nemlig hvalhajer. Der vil vi bruge 2 dage på at sejle ud og finde dem, og forhåbentligt få lov til at snorkle ved siden af dem. Derfra flyver vi videre til Boracay, som er nok den mest kendte og turistede ø her på Filippinerne. Stranden der er tit blevet kåret til en af verdens bedste, så det må jo komme af på en prøve.
Glææææder mig.
Næste gang jeg skriver er vi nok på Boracay og jeg kan forhåbentligt berrette at jeg har svømmet ved siden at en hvalhaj.

fredag den 1. maj 2009

Weekendtur til Moalboal




Dette er egentligt en tur vi var paa i midten af april, men paa grund af at jeg har haft travl med ingenting og ikke har kunne overskue alt for langsomt internet, bliver dette foerst lagt ind nu.
John og inge er kommet i sidste weekend og vi nyder virkeligt deres selskab. Isaer Victor synes at det er meget sjovt at Claudia og Lucas er her. Han loeber rundt efter dem, og vil helst vaere med i alt det de laver. Vi har intit videre taget dem med til Moalboel som er det sted jeg beskriver efterfoelgende, og de har ogsaa vaeret inde i helvedets forgaard, Cebu city, og faa lidt smokforgiftning. hehe. Nej byen her er meget hektisk og larmende og det er ikke en afslappende oplevelse, men jeg tror at Ayala shoppingcenter faldt i rigtig god jord, og de har da efterhaanden ogsaa noget mere at slaebe paa vej hjem.

I Moalboal fik de snorklet en hel masse og set en masse koraler og farverige fisk. Vi fik ogsaa taget dem en tur til vandfaldene hvor vi badede i iskold vand. Ellers stod den paa afslapning og hygge. I morgen tager vi dem en tur til Alona Beach hvor vi skal vaere til paa torsdag. Det tror jeg de bliver ret vilde med.
Ellers maa jeg sige at de er ret seje og klarer de lokale transportmidler ret godt. Jeg var noget bekymret til at starte med da jeg ved at John ikke er helt saa vild med koloniale transportmidller, men der maa jeg tage hatten af faar dem. Paa en tur naaede de at koere med jeepney, taxi, lokal bus og en lille tricykel.... Hehe ja lidt paa opleveren skulle de jo have.


April den 14

Vi har haft en hyggelig påske på Ulriks arbejde, hvor vi bla. var til æggejagt med efterfølgende frokost hvor børmene også lavede noget underholdning til os på scenen. Det var meget sjovt at se og det var rigtig sødt af dem.
Om tirsdagen efter påske tog vi til Moalboal som en en by om på den anden side af kysten af Cebu. Det var en fantastisk flot kørtur derover gennem små lansbyen oppe i bjergene, Cebu øen er virkelig flot og frodig når man kommer ud af Cebu by. Vi buggede os ind på et resort som vi havde fået anbefalet af to franske piger, og det var også det værd. Det lå lige ud til vandet med den flotteste udsigt over bjergene på nabo øen Negros. For første gang i to måneder har jeg fået min solnedgang da vi denne gang var på den rigtige side af kysten. Og den var super flot.
Selve Moalboal by er vild mærkelig, det er et typisk backpacker/dykker sted hvor man ikke har gjordt for meget ud af at få det til at se pænt ud. Men dette gør det også til et meget charmerende og afslappende sted at være.
Vi boede en lille gåtur fra alle barene og restaurenterne på en dejligt resort hvor der ikke manglede noget som helst. Ca. 50 m. Fra kysten var den bedste snorkling jeg nogensinde har set, et flot koralrev og en væg med masser af fisk, så det var dejligt at plaske rundt og se en helt masse. Anne og ulrik så endda en havskildpadde som spiste lidt søgræs lige foran vores resort.
Vi mødte Katrine som også er en praktikant her på Fili og havde besøg af sin familie, med dem tog vi på tur for at se en grotte og nogle vandfald.
Grotten lå oppe i bjergene og det var ikke helt nemt for en lille jeepney at fragte os derhen. Grotten var kæmpestor og der løb vand igennem, vi blev udstyrret med lommelygter og kunne derefter lege Indiana Jones i fuldstændig mørke. Puhha der var bare alt for mange flagemus og når man lyste rund, fløj de næsten rundt om ørene på en..... Jeg er ikke så eventyrlysten når det kommer til mørke grotter fyldt med flagemus, men det var en fed oplevelse.
Derefter tog vi til nogle vandfald som lå en slag regnskov. Det var en rigtig flot gåtur og man kunne høre junglefuglene synge og vi så nole alt for store edderkopper....
Vandfaldene var helt fantaktiske og vi brugte en lille time på at bade, svømme om bagved et af vandfaldet, og sidde og nyde udsigten.
Næste dag kom pigerne fra Cebu city og vi havde nogle hyggelige dage hvor vi dovnede ved poolen og blev forkælet med en massage eller pedicure....Livet er bare hårdt her nede....hehe
Nu glæder vi os helt vild til lørdag når John, Inge og ungerene kommer. Ulrik har fri i de to uger de er her og vi har arrengeret nogle gode ture vi kan tage på. Det bliver så fedt at have besøg hjemmefra og Ulrik glæder sig specielt til at have en kammerat på besøg, da han mener at han konstant er omgivet af pigesnak. Hvilket er nok også rigtigt.












lørdag den 11. april 2009

Paasken i Compostela

Så er der gået 2 måneder af vores rejse og vi er nu halvvejs. Tiden er ikke rigtig nogen faktor her og jeg har lidt svært ved at holde styr på hvad ugedag vi har. En ting jeg dog har bemærket er at påsken er kommet over os, eller som de kalder det her The Holy Week. Det er den helligste uge på hele året og her i Filipinerne går det ikke ubemærket hen. De ekstrem troende lader sig korsfæste og bliver båret rundt på et kors og alle de andre velfarter til pilgrimsteder hvos de ber deres bøn. Vi har ikke set nogen korsfæstelser her hvor vi bor, men vores stille resort er blevet fyldt op med Filippinoer som hygger og spiser HELE tiden, så det er nok lidt som i Dk.

Vi bor nemlig ikke ret lang væk fra et pilrimsted som mange besøger her i påsken.
Vi har besluttet at blive hjemme i påsken da det kan være et problem at booke værelser på øerne og komme med færger da alle rejser disse dage + at dette betyder at priserne stiger. Ulrik arbejder her i påsken og der sker da også lidt på Sapak Farm hvor ungerne ellers har fået ferie nu.

I Fredags var vi med Father Non på Q park som er et pilgrimsted der ligger i bjergene lidt herfra. Vi tog afsted kl 7 om morgenen for at undgå den værste varme, men det var dog allerede meget varmt. Vi blev kørt op allesammen med en jeep op til dette sted og skulle gå 300 trappetrin helt op til The Holy Mary som står på en top og kigger ud over det hele. Det var en flot men noget varm tur derop med Victor på armen.

Den 86 årige Father Non var ca. En halv time om at klatre trapperne og var noget brugt da han nåede toppen, man hvad gør man ikke for at be en bøn et helligt sted.
Drengene fra Ulrik arbejde var også med og var helt vilde med at vi kom med op og ville hellere end gerne hjælpe os med at bære Victor og klapvognen.
Dette religions velfarten siger personligt ikke mig så meget, men det er spændende at opleve dette da religionen er så stor del af deres liv og kultur.
I dag skal vi på farmen hvor drengene har æggejagt og Father Non har sat pengepræmier på. Så de bliver nok ret vilde med at jagte æg. Efter dette er der vist lidt fest og middag, men da aldrig rigtig får noget at vide på forhånd er det altid en overraskelse hvad der skal ske.
The Holy Week er over i morgen og vi kan se frem til en stille og rolig hverdag her på resortet som de eneste gæster...hehe. det er nu dejligt når man har det hele for sig selv.
På tirsdag skal vi til MoalBoal der ligger på anden side af Cebu øen. Der står den på dykning, en tur til nogle vandfald og hygge. Jeg glæder mig meget til at komme lidt væk herfra da 14 dage her i træk ved poolen kan godt blive lidt lange og småkedelige. ja ja ja jeg ved godt at det lyder som et luksusproblem....hehe

tirsdag den 31. marts 2009

Malapascua Island



Efter en hel uge hjemme i Compostela, hvor det bla. andet blev til en shoppetur i Cebucity torsdag og en bytur for mig med pigerne fredag aften besluttede vi at tage på nye eventyr. Denne gang stod den på Malapascua Island som ligger helt på nordspidsen af Cebu øen. Det er dejligt nemt at komme rundt her, hvis man bare har lidt tålmodighed....nogle gange meget tålmodighed. Lige meget hvor du står og hvor du skal hen kan du altid bare gå udenfor din dør og vinke et transportmiddel ind. Vi stod ca. 10 min. foran vores ressort og så kom de såkaldte "nonstop" busser. Med et lille vink var vi på og kørte direkte små tre timer nordpå til man ikke kunne komme længere. Det er en ret smuk tur langs kysten og derefter op i bjergene hvor der er meget smukt og grønt. Vejen blev dog dårligere og dårlige jo længere nordpå vi kom, men alt i alt var det en ok behalig tur.

Da vi ankom til Maya havn fik vi "selvfølgelig" at vide at færgen var lige gået og der ville gå læææænge før den næste kom, men vi kunne betale en lokal fisker 1300 ( 150 kr.) pesos for at sejle os over. Det grinte vi lidt af og sagde at vi havde masser af tid og ville derfor vente. Efter 15 min hvor han kom flere gange og forhandlede prisen var vi på 100 pesos ( 12 kr) og var klar til at sejle. Hahaha ja vi kender efterhånden de div tricks.

Malapascua er en mærkelig ø. Man ankommer til en lokal fisker strand og bliver smidt af i vandkanten, derefter skal man krydse øen på fod da der ikke er hverken veje eller biler. Dog så vi par knallerter som drønner rundt på de sandblæste stien.

Øen er i alt 1 km bred og 3 lang så der var ikke lang til der hvor vi skulle bo. Det er meget lokalt og man går gennem en lille landsby og kommer så til Bounty Beach hvor der er bygget ressorts og boungalows helt ned til vandkanten. Vi boede i en lille hytte på første parket og havde en terrase hvor vi kunne sidde og nyde udsigten.
Der er ikke rigtigt noget at se på øen, og alt ialt er det et ret kedeligt sted. De lokale stræber efter at overleve på turismen men der er desvære ikke mange turister. De fleste steder sad man på halvtomme restaurenter og ressorts stod halv tomme. Det var svært at vurdere om dette var beggyndelsen på turismen eller om Malapascua nogen sinde bliver til mere end en lokal fisker ø, hvilket helt sikkert også har sin charme.
Dog hvis man er dykker, så er det et fedt sted. De har her de berømte Treasher Sharks og Devil Rays ( store rokker) Desuden er der en del små øer som er fredet man kan sejle ud til og dykke.
Jeg var ude at morgen dykke efter disse hajer og rokker. Stod op kl 4.45 da det stadig var mørkt og sejlede ud og hoppede i da solen stod op. Nede på 22 m. er der en sunken ø som de kommer op på om morgenen og svømmer rundt. Jeg så en stor Devil rokke som var ca 1-2 m over mig. Jeg er helt pjattet med dem og synes at det er det smukkeste. 5 min senere kom der en stime på 5-6 stykker der svømmede forbi os. Totalt fedt, så jeg blev ret forkælet. Ulrik var dog heldig at se en af hajerne på hans dyk og to rokker. Vi var tilbage på land kl 7.30 og var klar på noget morgenmad. Det var en fed oplevelse at dykke om morgenen og få en solopgang med....

Eller fortog vi os ikke det store, og var ret uheldige med vejret da det regnede begge eftermiddage og besluttede derfor at tage hjem en dag før det planlagte.
Victor er bare en guldklump når vi er på tur, han har ikke noget mod at sidde på skød og kigge ud af vinduet selv om det tager 3 timer. Hvis det bliver for kedeligt tager han sig bare en lur. Hehe. Jeg er meget overrrasket over hvor tålmodig han er når vi rejser, og det er jo også kodeordet her på Filippinerne.
En sjov ting er at de har ingen begreb om tid, når kan kigger en Fillipinos ur kan man næsten være sikker på at det går forkert. Det er meget mærkeligt at ingenting går med sikkerhed til tiden her, og hvis det gør det bliver man virkelig dejligt overrasket. Men hvis man bare har affundet sig med dette og tage tingene med den samme ro som dem, så går det hele meget nemmere.
En god skik her på Filippinerne: En god gæst kommer altid en halv time forsent.....

søndag den 22. marts 2009

Endnu en uge er gaaet














Der er sket meget siden sidste uge, Victor er begyndt at gå og er over det hele nu. Han er rigtig stolt og tilfreds. I Onsdags tog vi ind til Cebu by med en jeepney som er et lokalt transport middel der er et kryds mellem en jeep og lastbil. Man hopper ind i en overdækket lade og for et danske kr kan man blive fragtet de 30 km som der er ind til byen. Afhængig af trafikken og hvor mange folk der er på kan det tage alt fra 35 min til en time. Der er ikke begrænsninger på hvor mange folk han må tage med og nogle gange er de proppet. Folk er heldigvis meget gode til at give plads især når man har et barn med. I byen fik vi shoppet og spiste på en sushi restaurant inden hoppede på en jeepney mod Compostela igen.

Jeg kan godt mærke at det er noget helt andet at være her nu end da vi kom. Vi har vendet os til folk stirrer og synes at man er interessant fordi man er hvid og tager billeder af en i skjul med deres mobiltelefoner, hehe. Folk her i Compostela har også vendet sig til at vi kommer på markedet og handler og vi er ikke den stor sensation mere, selv om jeg stadig får en lang hale af unger der følger med hele vejen rundt. Når jeg standser ved en bod for at købe frugt og grønt sætter de sig på hug rund om Victor i hans klapvogn og kigger og vinker til ham. Heldigvis synes Victor at det er sjovt med alle de interesserede børn og smiler og vinker tilbage. Det er helt sikkert blevet til en afslappet hverdag og jeg nyder at være her.

I torsdags besluttede vi at tage på weekendtur til Alona Beach på Panglao Island. Vi er blevet ret vilde med det sted. Det er en super god blanding af lidt af det vestlige og øliv uden at det er for overtrådt og ødelagt af turismen. Det var fedt at komme tilbage til Peters House igen og kende de folk der bor og arbejder der. Pigerne fra Ulriks klasse tog også med og vi havde en super lækker weekend, med dykning, massage på stranden og alt for meget sol.



Jeg tog mit første natdyk og det var en meget specielt oplevelse at være under vand i mørke, kun med en lygte i hånden, og til tider føltes det som om man var i rummet. Om lørdagen var vi på bådtur hvor jeg også tog et dyk, men synes at der var for meget strøm og at hele tiden skulle kæmpe med at holde mig til de andre. Jeg besluttede derfor at springe over det andet dyk og nød solen og pigernes selskab på dækket.

Jeg er også gået igang med at planlægge vores rejse når Ulrik er færdig med at arbejde den 16 maj. Vi har opdaget at det er meget billigt at flyve indriges så det tror jeg vi kommer til at benytte os en del af. Det er dejligt nemt når man rejser videre med Victor. Jeg har lige købt flybilletter til op nord på hvor vi bla. Skal se vulkan og svømme med hvalhajer. Vi betalt ca. 400 danske kr for billetter til os alle tre, så det kan næsten ikke betale sig at bruge to dages rejsetid på at komme derop og spare måske 150 kr. Jeg glæder mig allerede til at se mere af Filippinerne som lige i øjeblikket er blevet til min ynglings rejsedestination.

Alt for nu, håber at foråret er kommet til DK. Det er jo den bedste årstid og den kommer jeg nok til at savne lidt.




Katka.

søndag den 15. marts 2009

Weekend tur til Bohol og Panglao Island


I tordags tog vi en hurtig-færge fra Cebu city ( 1 time og 45 min) til Bohol som er en stor ø der er ved at komme i rejsekatalogerne hjemme i Danmark. Derfra tog vi taxa over en bro til en mindre ø som hedder Panglao. Vi bookede os ind på Peters House på Alona Beach, som er et dykkecenter bygget af bambus og har 6 værelser i forskelige størrelser. Vi havde et simpelt værelse med en dobbleseng og en stor hæms med dobbelseng mere, hvor vi alle 5 kunne bo i. (Anne, Carina og os tre) Denne weekend skulle stå på udlukkende dykning og strand. Der er en del turister og meget flotte resorter på denne strand, men vi vil sige at vi boede bedst på dette lille sted. Det er enormt hyggeligt og venligt og det føles næste som om man bor hjemme ved nogen. Stedet ligger direkte på stranden så man om morgenen kan sidde på deres teresse og kigge over en hvid sandstrand mens man nyder en kop kaffe og morgenmad.


Hvis vi bare dykkede med dem, kunne vi bo her for 125 pesos (15kr) pr mand for en nat, og bruge pengene på at dykke i stedet.
Jeg tog på båd tur lørdag morgen sammen med Anne, mens Ulrik brugte dagen på stranden sammen med Victor. Jeg var lidt nervøs da jeg ikke har brugt mit dykkercertifikat siden jeg tog det i DK i okt. 06, men vi havde en fin intruktør Steve med, som sikrede mig at han nok skulle være lige i nærheden hele tiden.


Det var det fedeste jeg længe har prøvet. Vi sejlede ud til en lille ø Balicasag 6 km væk, som er et fredet sted hvor der hverken maa fiskes med dynamit eller andet, der er nemlig mange steder på Filippinerene som er ødelagt på grund af dynamit og overfiskeri. Jeg har aldrig i mit liv set saa mange fisk paa et sted og det var næsten som at blive sænket ned i et farverigt akvarie. Lige meget hvor du kiggede var der farvestrålende fiskestimmer og koraler. Vi dykkede ned langs koralerne og så rigtig meget forskelligt. Pludselig kom der en stimme af baracudaer, der var nok par hundrede og de dannede en kæmpe væg rundt om os. De tog en runde om os tre og forsvandt igen stille og roligt...... Wauuu.

Mit andet dyk, efter frokosten på båden, gik væsentligt bedre der havde jeg fået det hele genopfrisket og kunne meget bedre nyde det. Igen impornerende flot, hvor vi dykkede ned af en koralvæg der er ca. 50 m dyb. Vi var dog kun nede på max 22 m. Højdepunktet var helt sikkert en stor havskildpadde som svømmede ca. 10 m fra os. Ellers så jeg en moræne og den meget giftige fisk med lange pigge på ryggen, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Kl halv tre sejlede vi tilbage til stranden og jeg havde et stort smil på resten af dagen.
Ulrik var ude at dykke næste dag og så bla. To 1,5 m havslanger... puha.
Om aftenen sad i på restaurenter på stranden der har borde helt ned til vandkanten og spiste under stjernerne. Det var en rigtig fed og hyggelig weekend så vi har allerede booket værelser til næste weekend. Glæder mig allerede.
Victor har fået to kindtænder i sidste uge og var mærket af det en enkelt dag, ellers trives han storartet, og synes især det er spændende at være med på tur, da det godt kan være lidt kedeligt for ham at være herhjemme i hverdagene. Vi fik også at vide sidste uge at John og Inge kommer her ned den 24 april med ungerne og jeg glæder mig meget til at få besøg og vise dem rundt.




Hygge til jer alle derhjemme og et stort tillykke til John og Inge.

mandag den 9. marts 2009

Paa tur med Father Non og Sister Angela






Tiden går og vi har snart været afsted en måned, det er gået vildt hurtigt, men på den anden side synes man man har været her længere tid. Vi er kommet ind i hverdagens rutiner og har efetrhånden fundet ud hvordan tingene kører her. Sommeren er også kommet over os og det bliver efterhånden meget varmt og man skal i hvertfald holde sig fra middagssolen. Victor er kommet ind i en rytme hvor han sover både om formiddagen og får sig en lille lur eftermiddag også, det er nok varmen der gør at man bliver mere træt og jeg får mig da også en lur i ny og næ.

I onsdags var vi på tur med Ulriks arbejde, de spurgte om vi ikke havde lyst til at køre med syd på cebu øen, op i bjergene fordi Father Non skulle holde en messe et meget helligt sted. Det er en pilgrim kirke op i bjergene hvor man efter sigende har set at Holy Mary, som der er en statue af, har fældet tårer. Dette skulle tages meget alvorligt da vi jo var afsted med en præst og en nonne.

Vi kørte 2 timer fra Cebu af ned syd på lang kysten, og så et kort stykke op i bjergene, det var en ret flot tur hvor Victor fik sig en lur hele vejen der ned. Der vi ankom til kirken skulle vi lige et stykke længere op i bjergene for at hente 4 nonner, der bor isoleret i et hus, hvor de beder hele dagen lang og er ret selvforsynet. Efter det var vi i kirken hvor Father non holdt en messe og vi var selfølgelig også oppe og ”hilse” på Holy Mary. Det var et smukt sted med en rigtig flot udsigt.

Father Non og Sister Angela er virkelig nogle dejlige mennesker som vier deres liv til at hjælpe de fattige og det er en posetiv oplevelse at være på tur med dem. Father Non har en skøn form for humor og man kan ikke andet at holde rigtig meget af ham. Sister Angela er helt pjattet med Victor og hvis det er op til hende skulle vi komme på farmen hver dag så hun lige kunne se ham. Victor var dog ikke så begejsret for hende i starten, det er nok fordi hun er så ivrig og fordi hun går klædt i nonnetøj, men nu er han glad for hende og hun kan godt for lov til at hode ham.

Torsdag tog vi ind til Ceu City for at forlænge vores visum. Vi mødtes med pigerne som bor inde i byen og Anne og Carina tog med hjem til os for at holde weekend. Stine og Louise som også går i Ulriks klasse kom fredag efter arbejdet. Ulrik holdt Fødselsdagsfest –poolparty lørdag, hvor han inviterede de andre danskere herud. Vi var 25 stykker og det var en rigtig hyggeligt dag ved poolen og en festligt aften med super god mad og godt selskab.

onsdag den 4. marts 2009

Ulriks Fødselsdag 27 febuar 09

Endnu en uge er gået, og denne weekend har vi besluttet os at blive hjemme og gøre det vi er bedst til, menlig ingenting hehe. Pigerne skulle til Camotes igen, men vi havde egentlig mest lyst til en familie weekend, hvor vi vil forkæle os selv med at tage til det dyreste resort her i nærheden og fejre Ulriks fødselsdag.

Ulrik er ikke den eneste der har fødselsdag her hjemme, vores vildmis har lagt 4 killinger her til morgen i høet, i et krybespil, mellem jesus og maria. Hehe. Så helt arbejdsløs bliver jeg ikke hernede, nu er det min mission at få fodret den grimme og tynde vildkat op med nogle rester.
Vi tog til El Salvador som resortet hedder om eftermiddagen så vi kunne nyde deres lækre faciliteter og efterfølgende spise godt mad med alt hvad der hører sig til. Det er et super lækkert sted med en stor åben restaurent så man kan kigge ud over havet.
Om eftermiddagen inden vi kastede os i poolen nød vi lige en øl og Victor fik en icethe, som han i øvrigt elsker ( de smager også rigtig godt her i varmen) og selfølgelig mango skåret ud i tern. Til aftensmad fik vi både store rejer, forårsruller, karrykylling, fiskefingre og en flaske vin. Det er var en super hyggelig eftermiddag og aften hvor vi følte os lidt som konger. Det blev heller ikke dårligere af at vi betalte 200,- tilsammen for alle disse herligheder.
Da vi skulle hjem hoppede vi på en mototricykle, som er en slags motocykkel der er udbygget med en kabine som man som passager kan sidde i. Man kan snilt sidde os 3 i den, og vi har også set 6 mennesker i den, men så er den også læsset. De er et overraskende behaligt transportmiddel som heldigvis ikke kan køre alt for hurtigt, og som vi benytter når vi ikke skal alt for langt. Victor synes at det er smader sjovt at sidde mellem mor og far og få lidt vind i håret.
Ellers er der ikke sket det helt store denne weekend, vi tager til Danao i eftermiddag når Victor vågner for at handle bleer og lidt til køleren. Måske bliver det også til en tur i poolen.
Alt for nu. Knus Katka.

lørdag den 28. februar 2009

Weekendtur til Camotes Islands
















Efter vores første uge her Compostela, hvor vi mest brugte tiden på at slappe af og falde til, besluttede vi at tage en weekendtur til Camotes Islands. Anne som var ud ved os siden torsdag tog med.
Camotes Islands er en øgruppe 2 timer med båd herfra, den består af 3 øer, hvor to af dem er forbundet med en bro og dem sidste er en lille ø, hvor der ikke rigtig er noget. Jeg havde læst godt om øerne men det var svært at finde ud af hvad man skulle forvente. Men jeg kan 100% slå fast at det overgik mine forventninger.
Efter 1½ time på en færge hvor man ikke har gjort noget ud af komfort, så man fik godt ond bagi, kunne vi begynde at se de hvide sandstrande og palmer som strækte sig langs kysten så langt øjet kunne se. Det var ved at gå op for os at paradiset var lige rundt om hjørnet. Vi ankom til havnen (hvis man altså kan kalde den det) den bestod af et skur og par boder,der holdt der masser af scotere og ville fragte os videre. Der er nemlig ikke biler på øen.
Vi hoppede bagpå, med Victor i rygsækken og blev fragtet gennem et ret flot lanskab. En lille smal asfaltvej hvor man møder en scotter i ny og næ, løb gemmen små landsbyer hvor husene stod på pæle og høns, børn og hunde og mennesker gemte sig i palmernes skygger.
Det gik ret hurtigt op for os hvor uberørt denne ø stadig er. Der er nogle resorter sprædt rundt omkring men de bliver mest benyttet af lokale som skal væk fra Cebu City for en weekend, og selvfølgelig ikke at forglemme hvide, ældre mænd som skal have en weekendtur med deres nye Filippino koner ( dem er der ikke få af).
Vi ankom til Santiago Bay resort som er bygget i forskellige nivuer på en skrænt, så den har den mest fantastisk udsigt over en hvid-palme-sandstrand. Vi stod noget tid og var ret betaget af denne udsigt og glædede os til at smide tingene og hoppe i det blå vand.
Det var en super god weekend hvor vi ikke fortog os ret meget andet end snorkle, bade, spise og slappe af, selv om der en en del ting at se såsom grotter og vandfald. Men det er jo ikke sidste gang vi kommer her, så vi har masser af tid til at se alt det andet. Desuden fik Victor en ”forventet” reaktion på hans vaccine mod røde hunde, mæslinger og fårsyge, så stakkels lille mand fik ret kraftigt udslæt og var ikke helt på toppen, derfor var vi bare på resortet og hyggede os. Det er gået helt i sig selv igen og jeg har min glade dreng igen. ;-)
Da vi skulle hjem fik vi vores regning for hele weekenden, den indeholdt både mad, overnatning, øl, frugt m.m. og vi havde ikke holdt os tilbage. Det blev den nette sum af 500 kr for os tre. Hehe Ja en plovmand kommer man ret langt for hernede. Det skal også tilføjes at det kostede ca. 60 kr pr mand at komme der over, det er både med transport herfra til færgen, sejlturen, og scoterturen.
Fed Weekend hmmm.