Turen til Donsol og Legaspi

Efter afrejse fra Compostela tog vi et fly 1 times tid nordpå til en lille by der hedder Legaspi, derfra var der en times kørsel til Donsol.
I 1996 opdagede man at der var stor koncentration af hvalhajer ved kysten af Donsol, dette skyldes at vandet her er fuld af planton som hvalhajerne lever af. I samme øjeblik opdagede man også at hvis man ikke satte ind i mod fiskeri af verdens største fisk, ville der ikke gå mange år før der ikke var flere. De lokale fiskere slagtede hvalhajerne på stribe og det meget efterspurgte kød indbragte den en god levevis. Man kan godt forstå fiskerne da de skal overleve og fodre deres tit meget store familier, men hvalhajerne yngler meget langsomt, da de først er kønsmodne når de er 30 år, og lægger æg kun med nogen års mellemrum.

Derfor blev det hurtigt an truet art. Det er svært at forbyde fisker at fiske i et land som dette, da det er spørgsmål om overlevelse. Derfor stiftede man en ordning hvor man udnytter ”stakkels” turister som os, der gerne vil opleve disse kæmper på nært hold. Organisationen beskytter hvalhajerne ved at hyre fiskerne og deres både til at selje os ud på vand og ”jagte ” disse fisk. Fortjeneste deler alle fiskerne så derefter imellem sig. Det ser ud til virke og fiskerene er meget interesseret i at hvalhajen er der og trives, for det betyder tilfredse kunder som giver flere kunder.
Maj er slutnigen på sæsonen får at se dem i dette område, så det var lidt af et sats at tage herhen. Dagen vi ankom havde de kun set en haj, og det var de ca. 10 både om.
Vi stod dog op fulde af forventninger om at se hvalhajer.Efter at have arrangeret en barnepige til Victor på vores resort gik vi ned til hvalhajcenteret får at arrangere en båd til os.
Vi kom ud på vand og allerede 5 minutter efter siger vores spotter at vi skal tage snorklinggear på da de har spottet en...Jeg var bare 100% klar på kanten af båden da han sagde at vi skulle hoppe i....men hvor den var kunne jeg overhovedet ikke se. Vi svømmede nogle meter fra båden og jeg blev ved med at kigge forventningsfuld ned i dybet og kunne ikke se noget haj. Vores guide hev mig i armen og pegede frem direkte foran mig....Der kom den så!!! Den kæmpe store plettede haj kom direkte imod mig med åben mund, ikke fordi den ville æde mig men fordi det er sådan de spiser og filtrere vand for at for plankton. Den svømmede lige 2 meter under mig, og det virkede helt unaturligt at være så tæt på denne 8 meter lang haj. Jeg vendte mig om svømmede alt det jeg kunne for at følge med, nogle gange dykkede jeg ned for at se den ordentlig, lad mig sige det på den måde, jeg kunne have rørt den hvis jeg ville, hvilket man selvfølgelig ikke gør!!!
Efter et minut forsvandt den så ned i dybet igen, og vi kunne kravle op på båden og sejle videre for at finde flere. Vi var på vandet i 4 timer og var i vandet i alt 5 gange hvor 4 af dem jeg så rigtig godt. Det var en super fed oplevelse og vi følte os meget heldige over at have se dem så meget.
Dagen efter så de ikke nogen.

Så var det også tid til afgang og næste stop var Boracay. Vi skulle flyve fra Legaspi som nok har verdens mindste lufthavn. Der holder ikke nogen fly og venter, flyene kommer og sætter folk af og tager nye på og flyver videre. Lufhavnen ligger også for foden af vulkanen Mayon som er 2500 m høj, og stadig aktiv. Den var i udbud for 5 år siden og det gik ikke stille for sig. Vi fik vores chaufør til at køre os en lille tur ud til et godt udsigtspunkt hvor vi kunne tage nogle billeder af Mayon. Vi var så heldige at det var skyfrit ( da det der allerede er regnsæson) så tog nogle fantastiske billeder af den.

Nu sidder jeg på stranden på Boracay og skriver dette. Der er bare for lækkert her!!! Men det må jeg gøre jer misunderlige med en anden gang.

Katka

Farvel til Compostela

Så har vi efter 3 måneder her, forladt Compostela og skal rejse videre rund med rygsæk i 3 uger. Det var sørgmodigt at sige farvel på Ulrik arbejde, ungerne havde lavet farvel-underholdning til os. Victor elsker at være på Ulriks arbejde, dels pga. alle hundehvalpene mens mest pga alle ungerne som har snoer rundt om sin lillefinger. De leger med ham og varter ham op som om han en lille konge. Det er tydeligt nu at han er klar til at lege med andre børn og udnytter hver chance han får, når vi møder nogen. Han er ikke længere den forsigtig lille dreng som da vi kom hertil, han fiser rundt efter alle børnene og har ingen frygt i livet....

Det var dog også dejligt at komme videre fra vores lille hjem i Compostela hvor tiden til sidst gik meget langsomt. Den sidste uge havde vi Anne og Carina boende og det var hyggeligt med lidt selskab i Compostela. For logien havde pigerne lovet at passe Victor en dag og aften så det fik vi også benyttet os af. Ulrik og jeg tog ind til Cebu city om eftermiddagen og var ude at kigge butikker og drikke kaffe, og om aftenen skulle vi så ud at spise i toppen af den højeste bygning her på Fili, men det var ikke det eneste vi skulle deroppe....

Oppe i toppen, nærmere 40 etager oppe har de en karusel der drønner rundt, mens den tipper dig ud over kanten. De har også Skywalk som er en rampe der går rundt om hele højhuset, par meter fra muren og uden gelænder eller noget at holde fast i!!!!! Og for at det ikke skal være løgn så er stykker af denne rampe lavet af gas, så man kan se 40 etager ned når man går på den....
Ulrik var overbevist om af vi skulle prøve denne skywalk, men da jeg har højdeskræk tvivlede jeg på at ti vilde heste ville få mig derud og blafre i vinden.....Så jeg sagde forsigtig , jaja lad os se på det....

Hvordan det så pludseligt skete at jeg var iført en keddeldragt og seler aner jeg ikke, men jeg var på vej ud til mit største marridt. Vi blev lukket ind på denne rampe mens jeg med tårer i øjnene seriøst stod fast på at jeg ikke kunne gør det. Men vores guide var en god overtaler og fik mig ud mod at jeg holdt fast i ham til at starte med. Jeg har aldrig før været så bange i mit liv, og velvidende at dette var selvforskyldt, syntes jeg bare at dette var en rigtig dum ide. Pludselig syntes fotoraffen at Ulle og jeg skulle poserer, der vrissede jeg bestemt mellem tænderne at det skulle jeg satme ikke og stod bare der som en stiv pind og koncentrerede mig om at ikke at panikke. Ulrik blev dog fotografferet med det ene ben ud over kanten og siddende på kanten, hvilket jeg ikke så noget af da jeg ikke turde at kigge på det..

Jeg klarede dog turen rundt, men uden at kigge ned en eneste gang og kun ved at kigge frem og prøve på at nyde udsigten. Nu når jeg tænker på det kan je stadig blive helt dårlig, det er bare et bevis på at nogle gange skal man ikke prøve at overvinde sin frygt...hihi

Farvel Compostela og Hallo til nye og fede oplevelser.

Besøg fra Danmark

De sidste to uger har vi haft besøg af John, Inge og ungerne Claudia og Lukas. Det har været 2 dejlige uger hvor vi haft mulighed for at vise dem lidt af Filippinerne. Det var vildt fedt at have besøg af nogle venner fra Dk og blive opdateret på hvad der er sket og hvad der ikke er sket der hjemme.

Det var sjovt at høre deres reaktioner på forskellige ting her på Fili. Efter 3 måneder er man blevet vant til de forskelle der er i hverdagene og man tænker ikke videre over det. Varmen er selvfølgelig en dem...og den tager noget tid at vende sig til. Jeg kunne ihvertfald se at de led noget mere i varmen end vi gør, men de var også uheldige at ramme en af de varmeste dage i Cebu i denne sommer, fordi der var en tyfon på vej.
Tyfonen gik vi næsten fri for,vi havde par dage hvor det var overkyet og der var nogle rengskyl, men ellers var vi ret heldige at den nåede at stilne af før den nåede Cebu. Det ville være ærgeligt at skulle sidde indenfor, når de nu var kommet for at blive brune.
Og så var der selvfølgelig maden....Jeg tror ikke de blev imporneret af det Filippinske køkken hvilket er også en af grundene til Ulrik og jeg begge har tabt omkring 5 kg. Maden her er ikke noget at råbe hurra for og portionerne er ikke store. Men når vi kom ud de mere turistede steder kunne de jo uden besvær vælge mellem vestlige retter på restaurenterne og blive mætte.

Ud over maden og varmen så det ud som om de virkellig nød deres tur her til. Vi fik dem vist nogle gode steder, såsom Moalboal hvor de fik snorklet mellem koraler og masser af fisk, badet i vandfald og fik slappet af ved poolen. Vi tog også til Alona Beach som nok er en af ynglingstederne her omkring Cebu. Vi boede ned til den hvide sanstrand med palmer, i nogle ret sparsomme hytter, men når omgivelserne er lækre så skal man jo ikke være i hytterne. Der fra tog vi også en tur til de berømte Chokolate Hills,hvilket var en rigtig flot tur. Der er en fantastisk udsigt over disse naturskabte bakker som blev dannet for 2 millioner år siden under havet. De består at koraler og muslinget og der er vist omkring 1300 af dem . Alt land mellem dem er fladt så de ligner nogle meget gigantiske myretuer som skyder op over det hele.

Vi på vej ud til dem så vi de meget sjældne Tarsier, som er nogle meget små aber der kun lever på Bohol ø. De var godt nok også søde......
Det var ret trist da John og Inge forlod os igen, og det gik pludseligt op for en hvor meget man er begyndt at savne DK. Nu har vi også været her i 3 måneder og man er begyndt at glæde sig til at man skal hjem til Dansk mad, vandhane med drikkevand, rimmelige varmegrader, ingen videoke, ens lejlighed, Netto som har alt hvad hjertet begær og selvfølgeligt alle ens venner og familie.
Vi har 1 uge tilbage her i Compostela inden vi pakker alt sammen og rejser rundt i næsten 4 uger. Det bliver en laaang uge, da jeg ser meget frem til at det nye vi skal opleve. Vi flyver søndag den 17 til Legaspi hvofra vi skal ud til en lille fiskerby Donsol, hvor vendens største fisk holder til nemlig hvalhajer. Der vil vi bruge 2 dage på at sejle ud og finde dem, og forhåbentligt få lov til at snorkle ved siden af dem. Derfra flyver vi videre til Boracay, som er nok den mest kendte og turistede ø her på Filippinerne. Stranden der er tit blevet kåret til en af verdens bedste, så det må jo komme af på en prøve.
Glææææder mig.
Næste gang jeg skriver er vi nok på Boracay og jeg kan forhåbentligt berrette at jeg har svømmet ved siden at en hvalhaj.

Weekendtur til Moalboal

Dette er egentligt en tur vi var paa i midten af april, men paa grund af at jeg har haft travl med ingenting og ikke har kunne overskue alt for langsomt internet, bliver dette foerst lagt ind nu.

John og inge er kommet i sidste weekend og vi nyder virkeligt deres selskab. Isaer Victor synes at det er meget sjovt at Claudia og Lucas er her. Han loeber rundt efter dem, og vil helst vaere med i alt det de laver. Vi har intit videre taget dem med til Moalboel som er det sted jeg beskriver efterfoelgende, og de har ogsaa vaeret inde i helvedets forgaard, Cebu city, og faa lidt smokforgiftning. hehe. Nej byen her er meget hektisk og larmende og det er ikke en afslappende oplevelse, men jeg tror at Ayala shoppingcenter faldt i rigtig god jord, og de har da efterhaanden ogsaa noget mere at slaebe paa vej hjem.

I Moalboal fik de snorklet en hel masse og set en masse koraler og farverige fisk. Vi fik ogsaa taget dem en tur til vandfaldene hvor vi badede i iskold vand. Ellers stod den paa afslapning og hygge. I morgen tager vi dem en tur til Alona Beach hvor vi skal vaere til paa torsdag. Det tror jeg de bliver ret vilde med.

Ellers maa jeg sige at de er ret seje og klarer de lokale transportmidler ret godt. Jeg var noget bekymret til at starte med da jeg ved at John ikke er helt saa vild med koloniale transportmidller, men der maa jeg tage hatten af faar dem. Paa en tur naaede de at koere med jeepney, taxi, lokal bus og en lille tricykel.... Hehe ja lidt paa opleveren skulle de jo have.

April den 14

Vi har haft en hyggelig påske på Ulriks arbejde, hvor vi bla. var til æggejagt med efterfølgende frokost hvor børmene også lavede noget underholdning til os på scenen. Det var meget sjovt at se og det var rigtig sødt af dem.
Om tirsdagen efter påske tog vi til Moalboal som en en by om på den anden side af kysten af Cebu. Det var en fantastisk flot kørtur derover gennem små lansbyen oppe i bjergene, Cebu øen er virkelig flot og frodig når man kommer ud af Cebu by. Vi buggede os ind på et resort som vi havde fået anbefalet af to franske piger, og det var også det værd. Det lå lige ud til vandet med den flotteste udsigt over bjergene på nabo øen Negros. For første gang i to måneder har jeg fået min solnedgang da vi denne gang var på den rigtige side af kysten. Og den var super flot.
Selve Moalboal by er vild mærkelig, det er et typisk backpacker/dykker sted hvor man ikke har gjordt for meget ud af at få det til at se pænt ud. Men dette gør det også til et meget charmerende og afslappende sted at være.

Vi boede en lille gåtur fra alle barene og restaurenterne på en dejligt resort hvor der ikke manglede noget som helst. Ca. 50 m. Fra kysten var den bedste snorkling jeg nogensinde har set, et flot koralrev og en væg med masser af fisk, så det var dejligt at plaske rundt og se en helt masse. Anne og ulrik så endda en havskildpadde som spiste lidt søgræs lige foran vores resort.
Vi mødte Katrine som også er en praktikant her på Fili og havde besøg af sin familie, med dem tog vi på tur for at se en grotte og nogle vandfald.

Grotten lå oppe i bjergene og det var ikke helt nemt for en lille jeepney at fragte os derhen. Grotten var kæmpestor og der løb vand igennem, vi blev udstyrret med lommelygter og kunne derefter lege Indiana Jones i fuldstændig mørke. Puhha der var bare alt for mange flagemus og når man lyste rund, fløj de næsten rundt om ørene på en..... Jeg er ikke så eventyrlysten når det kommer til mørke grotter fyldt med flagemus, men det var en fed oplevelse.
Derefter tog vi til nogle vandfald som lå en slag regnskov. Det var en rigtig flot gåtur og man kunne høre junglefuglene synge og vi så nole alt for store edderkopper....
Vandfaldene var helt fantaktiske og vi brugte en lille time på at bade, svømme om bagved et af vandfaldet, og sidde og nyde udsigten.
Næste dag kom pigerne fra Cebu city og vi havde nogle hyggelige dage hvor vi dovnede ved poolen og blev forkælet med en massage eller pedicure....Livet er bare hårdt her nede....hehe
Nu glæder vi os helt vild til lørdag når John, Inge og ungerene kommer. Ulrik har fri i de to uger de er her og vi har arrengeret nogle gode ture vi kan tage på. Det bliver så fedt at have besøg hjemmefra og Ulrik glæder sig specielt til at have en kammerat på besøg, da han mener at han konstant er omgivet af pigesnak. Hvilket er nok også rigtigt.