Turen til Donsol og Legaspi

Efter afrejse fra Compostela tog vi et fly 1 times tid nordpå til en lille by der hedder Legaspi, derfra var der en times kørsel til Donsol.
I 1996 opdagede man at der var stor koncentration af hvalhajer ved kysten af Donsol, dette skyldes at vandet her er fuld af planton som hvalhajerne lever af. I samme øjeblik opdagede man også at hvis man ikke satte ind i mod fiskeri af verdens største fisk, ville der ikke gå mange år før der ikke var flere. De lokale fiskere slagtede hvalhajerne på stribe og det meget efterspurgte kød indbragte den en god levevis. Man kan godt forstå fiskerne da de skal overleve og fodre deres tit meget store familier, men hvalhajerne yngler meget langsomt, da de først er kønsmodne når de er 30 år, og lægger æg kun med nogen års mellemrum.

Derfor blev det hurtigt an truet art. Det er svært at forbyde fisker at fiske i et land som dette, da det er spørgsmål om overlevelse. Derfor stiftede man en ordning hvor man udnytter ”stakkels” turister som os, der gerne vil opleve disse kæmper på nært hold. Organisationen beskytter hvalhajerne ved at hyre fiskerne og deres både til at selje os ud på vand og ”jagte ” disse fisk. Fortjeneste deler alle fiskerne så derefter imellem sig. Det ser ud til virke og fiskerene er meget interesseret i at hvalhajen er der og trives, for det betyder tilfredse kunder som giver flere kunder.
Maj er slutnigen på sæsonen får at se dem i dette område, så det var lidt af et sats at tage herhen. Dagen vi ankom havde de kun set en haj, og det var de ca. 10 både om.
Vi stod dog op fulde af forventninger om at se hvalhajer.Efter at have arrangeret en barnepige til Victor på vores resort gik vi ned til hvalhajcenteret får at arrangere en båd til os.
Vi kom ud på vand og allerede 5 minutter efter siger vores spotter at vi skal tage snorklinggear på da de har spottet en...Jeg var bare 100% klar på kanten af båden da han sagde at vi skulle hoppe i....men hvor den var kunne jeg overhovedet ikke se. Vi svømmede nogle meter fra båden og jeg blev ved med at kigge forventningsfuld ned i dybet og kunne ikke se noget haj. Vores guide hev mig i armen og pegede frem direkte foran mig....Der kom den så!!! Den kæmpe store plettede haj kom direkte imod mig med åben mund, ikke fordi den ville æde mig men fordi det er sådan de spiser og filtrere vand for at for plankton. Den svømmede lige 2 meter under mig, og det virkede helt unaturligt at være så tæt på denne 8 meter lang haj. Jeg vendte mig om svømmede alt det jeg kunne for at følge med, nogle gange dykkede jeg ned for at se den ordentlig, lad mig sige det på den måde, jeg kunne have rørt den hvis jeg ville, hvilket man selvfølgelig ikke gør!!!
Efter et minut forsvandt den så ned i dybet igen, og vi kunne kravle op på båden og sejle videre for at finde flere. Vi var på vandet i 4 timer og var i vandet i alt 5 gange hvor 4 af dem jeg så rigtig godt. Det var en super fed oplevelse og vi følte os meget heldige over at have se dem så meget.
Dagen efter så de ikke nogen.

Så var det også tid til afgang og næste stop var Boracay. Vi skulle flyve fra Legaspi som nok har verdens mindste lufthavn. Der holder ikke nogen fly og venter, flyene kommer og sætter folk af og tager nye på og flyver videre. Lufhavnen ligger også for foden af vulkanen Mayon som er 2500 m høj, og stadig aktiv. Den var i udbud for 5 år siden og det gik ikke stille for sig. Vi fik vores chaufør til at køre os en lille tur ud til et godt udsigtspunkt hvor vi kunne tage nogle billeder af Mayon. Vi var så heldige at det var skyfrit ( da det der allerede er regnsæson) så tog nogle fantastiske billeder af den.

Nu sidder jeg på stranden på Boracay og skriver dette. Der er bare for lækkert her!!! Men det må jeg gøre jer misunderlige med en anden gang.

Katka