Weekenden i Cebu City

Så har vi været her i Cebu city par dage og ved at kommer os over jetlag og kulturforskellen. Tiden er mest gået med at slappe af, hilse på nogle af de andre danskere og selvfølgelig shoppe, dog mest ting til Victor som vi ikke kunne have med hjemmefra.

Vi har også oplevet området lidt på egen hånd og fået snakket med de lokale. Det er enorm befriende at de alle tale engelsk og vil meget snakke og hjælpe. Man bliver helt overrasket hvor venlige og hjælpsomme Filippinerne er og endda uden at forlange noget tilgengæld.
Vi snakkede med en lille familie på vej til shopping centret i dag og man fik lidt indblik i der måde at leve på. det sjoveste er at alle har en hane bundet ude foran deres små huse. Det er de såkaldte kamphaner, og det går de meget op i. Vi måtte desværre ikke tage et billede af en mand som var ved at pleje sin hane fordi den skulle kæmpe på søndag. "bad luck" sagde han, og det kan vi da ikke have.
han fortalte at en kamp tager ca. 10 sec til et minut vor den ene af haner er så slået ihjel af den anden via et barberblad som de hæfter bagpå hanernes fod. Vinderen får fortjenesten af de penge der er satset og selvfølgelig den døde hane og koge suppe på :-). Det lyder noget barsk men er en oplevelse man ikke kan komme udenom her på Filippinerne.
Vi fik også at vide at vi var meget velkommen her og endnu engang synes man at disse mennesker virkelig er venlige.
I aften skal vi til velkomstfest med de andre danskere privat hos Flemming som bor her i Cebu by. Vi blive ca. 30, så det er en hel danskerkoloni. Vi kommer dog ikke til at have så meget med dem at gøre da vi flytter ud af byen i morgen og skal bo et sted 30 km nordpå ud til vandet.
Jeg glæder mig faktisk til at komme ud af byen. Den er larmende og lidt hektisk.
Ellers så er der tropisk vejr her på godt og ondt. Lige nu oplever vi det sidste af regnsæsonen og halen af en tyfon som er 800 km nord på ( de er ganske almindelige ) så det har været overskyet, lumret, 28 grader og regnfuldt. Det er ok så bliver vi da ikke branket med det samme. Tørsæsonen starter her i midten af februar, så det er nok det sidste vi mærker til det.
Victor ser ud til at hygge sig meget og nyder at der er tid til det hele her.
Jeg vil slutte for nu, for snart vågner Victor og hans far som lige ser ud til at nyde at sove middagslur sammen. Næste gang jeg skriver er vi bosat ved stranden og forhåbentligt

skinner solen også.