lørdag den 28. februar 2009

Weekendtur til Camotes Islands
















Efter vores første uge her Compostela, hvor vi mest brugte tiden på at slappe af og falde til, besluttede vi at tage en weekendtur til Camotes Islands. Anne som var ud ved os siden torsdag tog med.
Camotes Islands er en øgruppe 2 timer med båd herfra, den består af 3 øer, hvor to af dem er forbundet med en bro og dem sidste er en lille ø, hvor der ikke rigtig er noget. Jeg havde læst godt om øerne men det var svært at finde ud af hvad man skulle forvente. Men jeg kan 100% slå fast at det overgik mine forventninger.
Efter 1½ time på en færge hvor man ikke har gjort noget ud af komfort, så man fik godt ond bagi, kunne vi begynde at se de hvide sandstrande og palmer som strækte sig langs kysten så langt øjet kunne se. Det var ved at gå op for os at paradiset var lige rundt om hjørnet. Vi ankom til havnen (hvis man altså kan kalde den det) den bestod af et skur og par boder,der holdt der masser af scotere og ville fragte os videre. Der er nemlig ikke biler på øen.
Vi hoppede bagpå, med Victor i rygsækken og blev fragtet gennem et ret flot lanskab. En lille smal asfaltvej hvor man møder en scotter i ny og næ, løb gemmen små landsbyer hvor husene stod på pæle og høns, børn og hunde og mennesker gemte sig i palmernes skygger.
Det gik ret hurtigt op for os hvor uberørt denne ø stadig er. Der er nogle resorter sprædt rundt omkring men de bliver mest benyttet af lokale som skal væk fra Cebu City for en weekend, og selvfølgelig ikke at forglemme hvide, ældre mænd som skal have en weekendtur med deres nye Filippino koner ( dem er der ikke få af).
Vi ankom til Santiago Bay resort som er bygget i forskellige nivuer på en skrænt, så den har den mest fantastisk udsigt over en hvid-palme-sandstrand. Vi stod noget tid og var ret betaget af denne udsigt og glædede os til at smide tingene og hoppe i det blå vand.
Det var en super god weekend hvor vi ikke fortog os ret meget andet end snorkle, bade, spise og slappe af, selv om der en en del ting at se såsom grotter og vandfald. Men det er jo ikke sidste gang vi kommer her, så vi har masser af tid til at se alt det andet. Desuden fik Victor en ”forventet” reaktion på hans vaccine mod røde hunde, mæslinger og fårsyge, så stakkels lille mand fik ret kraftigt udslæt og var ikke helt på toppen, derfor var vi bare på resortet og hyggede os. Det er gået helt i sig selv igen og jeg har min glade dreng igen. ;-)
Da vi skulle hjem fik vi vores regning for hele weekenden, den indeholdt både mad, overnatning, øl, frugt m.m. og vi havde ikke holdt os tilbage. Det blev den nette sum af 500 kr for os tre. Hehe Ja en plovmand kommer man ret langt for hernede. Det skal også tilføjes at det kostede ca. 60 kr pr mand at komme der over, det er både med transport herfra til færgen, sejlturen, og scoterturen.
Fed Weekend hmmm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar